Crew

”Morfar” Ole Christensen (2. – 19. novemer 2015)

 

Ole Christensen

Ole Christensen

Mens Danish Blue var på Land i Ecuador, besøgte vi i oktober Vibes morfar Ole og han kone Dory i USA. Det var et virkelig hyggeligt ophold, og vi fik overtalt Ole til at sejle med os på et stykke af vores færd. Ole fik netop amerikansk statsborgerskab, så han efter turen uden problemer kunne vende tilbage til Amerikas Forenede Stater, hvor han til dagligt slår sine folder. Ole er bådens ældste gast. Han fejrede faktisk sin 75 års fødselsdag samme dag, som vi sejlede gennem Panamakanalen for anden gang fra Stillehavet til Det Caribiske Hav (atlanterhavssiden). Så der blev holdt fødselsdag med Danske flag på kanalgennemfarten. Ole er gammel sejler. Han har gennem en årrække sejlet Dragonfly trimaran både i Danmark og i USA, så han er vandt til vandet. Samtidig er Ole adræt og ferm på fingrene, så han kan ordne alt. Det er ikke alderen, der trykker, og hvis man tager særlige hensyn til Oles alder, kommer man til at høre for det!
Ole kører på gin-tonics. Hvis bare der er gin, tonic og is ombord er Ole i godt humør. Vi har gemt noget gin nede i sumpen og håber meget Ole kommer og sejler med os igen fra Island til Danmark –så kan du få gin tonics med glecher is!!!!!

Christa Lange (2. – 17. november 2015)

 

Christa Lange

Christa Lange

Christa var lidt som at få en tante ombord -på den gode måde. Det var rigtig dejligt, at der var en gast, som for alvor var omsorgsfuld over for skipperparret. Det er ikke hver dag, vi får gaster ombord, som af sig selv kan se, hvor meget energi det tager at sejle/styre en båd med skiftende gaster, og som tager os i forsvar. Det var dejligt, så tak for det Christa.
Christa var meget taknemmelig over de oplevelser, vi trods det afkortede ophold nåede at få sammen. Jeg skal sent glemme, da Christa egenhændigt fangede en 1,5 kilos grunt (en revfisk) fra båden. Morfar Ole assisterede med fangstnettet , så Christa stolt kunne lande sin første fisk. Christa var med, da vi om aftenen efter at have passeret den sidste sluse i Panamakanalen ramte et rev. Så vi mistede desværre vores nyerhvervede tante at for hurtigt 🙁

 

Steen Lauridsen (10. – 15. november 2015)

 

Steen Lauridsen

Steen Lauridsen

Steen er den højtråbende type med store armbevægelser og bestemte meninger. Det er nok hans militære baggrund, der skinner igennem her. Samtidig er han enormt positiv og energisk. Han var meget løsningsorienteret, da vi kom i vanskeligheder og ikke bleg for at hjælpe, da det hele brændte på og vi lå på revet.
Steen er den gast som nok er blevet snydt mest, når det kommer til sejlads med os. Først skulle have han have mødt os på Marquesas i Stillehavet. Den aftale blev aflyst, eftersom vi som bekendt ramte (-eller snare blev ramt af) en hval og måtte vende retur til Sydamerika. Steen fandt en anden båd at sejle med, mens vi fik lavet båden i Ecuador og kom så og mødtes med os 3 måneder senere i Panama. Desværre nåede Steen kun at sejle med os de 8-10 timer, det tog at komme igennem Panamakanalen, før vi ramte revet og måtte på land igen. Steen nåede ikke engang at røre rattet ombord. Vi tænker stadigt på din fiske-karry gryde…

 

Brian Jensen (2. – 15. november 2015)

 

Brian Jensen

Brian Jensen

Lad mig sige det ligeud: Brian var bådens Hellerupdreng. De fleste af os bliver langhårede, og med fedtet fuldskæg efter et par uger ombord. Personligt får jeg kronisk morgenhår, når vi sejler langt. Men ikke Brian. Hans hår, tøj og smil sad altid ulasteligt, uanset om vi havde været på vandet i en uge. Brian er en lun type og han er altid i godt humør.
Brian slår til dagligt sine folder i Sundet Sejlklub i Svanemøllen Havn. Det faldt i god jord, da vi selv er medlemmer af Sundet og har hjemhavn i Svanemøllen.
Desværre blev Brians ophold ombord alt for kort. Vi ramte et rev, da vi var kommet gennem Panamakanalen og Danish Blue måtte på land i 4 måneder. Heldigvis fandt Brian en anden båd at sejle med.
Vi glæder os til at ses med dig i sejlklubben hjemme i Svanemøllen!

Morten Østergaard (19. juni – 30. juli 2015)

 

001IMG_6724

Morten Ø

Straks efter påmønstring tæt ved Ækvator blev Morten Ø (og de andre besætningsmedlemmer) døbt af Kong Neptun i:
Blod (ketchup)
Tårer (løg)
Og Sved (sved)

Til trods for dette barske ækvatorritual lige efter påmønstring tog Morten dåben med ophøjet ro.

Morten Ø eller bare Ø er den mere stille type.  Han formår at bevare overblikket på Bongo Bar og redder Thøger, Hasse og Pilen, når de har drukket sig i hegnet og ikke formår at komme hjem på båden.

Ø tager rekorden for vores mest stabile rorgænger. Han kunne stå i halve og hele dage bag roret med en roligt udtryk og tilsyneladende nyde situationen.

Desværre blev Øs ophold ombord alt for kort. En hval ændrede vore sejlplaner (og faconen på vores ror). Derfor kom vi ikke til at sejle sammen med Ø til Fransk Polynesien. Det blev i stedet til nogle fantastiske uger på Galapagos og 11 dage på Stillehavet. Vi savner det varme smil, rolige sind og hyggelige gemyt!

Morten Thøgersen (19. juni – 7. august 2015)

 

013AFM-22551

Morten Thøgersen

Thøger var bådens glade dreng, han var altid i godt humør. Fra første dag var det som om, at Thøger altid havde været ombord. Normalt deltes vi pænt om madlavningen, men efter at vi andre havde smagt Thøgers mad, var det som om, at alle andre pludselig var væk, når der skulle laves mad. Derfor blev han hurtigt udnævnt til kabysmester, og det nød vi andre meget godt af.

Sammen med Hasse, Morten Ø og Pilen blev der festet igennem på Galapagos. Bongo Bar (Galapagos vådeste bar) blev frekventeret så ofte som muligt.

Det blev desværre til et alt for kort ophold for Thøger. Utroligt, hvad en hval kan betyde for planlægning. ‘3 måneder mere’ var planen, Marquesas, Tahiti, Tonga og New Zealand. Det må blive en anden god gang. Uanset hvad, er vi glade for, at vi nåede at sejle med Thøger.

Anne Lorentzen (18. Maj – 2. Juli 2015)

 

012AFM-19309

Anne Lorentzen

Efter Anne kom på var vi 3 jyder mod 2 sjællændere. Vi var i undertal og det jyske sprog bredte sig ud i alle stuverum og afkroge af båden. Således var ”makke”, ”grattet”, ”møje”, ”træls” og ”skaver” blevet en fast del af ordforrådet ombord. Anne var dybest set en forsigtig pige, men alligevel kastede hun sig modigt ud i alverdens udfordringer; såsom snorkling med kæmperokker og 6 dages sejlads over Det Caribiske Hav. Hun tog ud og mødte vildt fremmede mennesker på en båd med 2 dages varsel. Hun blev døbt ”Anne Modig” af Kong Neptun, som hun mødte efter kun 6 dage ombord. Det tog heller ikke længe, før hun officielt blev ”en af drengene”.

Pilen! (21. april – 7. August 2015)

 

014IMG_7673

Pilen!

Pilen blev straks bådens inkarnerede sejler med sit store skæg og utallige sejlerviser, der strømmede ud af både højtalerne og Pilens mund. Pilen er den muntre og tilbagelænede type. Han har tilbragt mange dage til søs og endda været i buddhistisk tavshedslejr. Dette afspejles i han rolige temperament og sind. Men tag ikke fejl af Pilen! Han er lynhurtig!

Da Pilen kom ombord flyttede han straks ind i styrbord kahyt (jydekrogen) hos Hasse. De to gæve jyske drenge udviklede hurtigt et tæt bånd og lå i arm og svedte sammen hver eneste nat efterfølgende…

Pilen kan ordne alt med el og i maskinen, så han blev hurtigt udnævnt til første maskinmester. Den særlige styremekanisme X-boxen til at fjernstyre båden, efter vi var blevet vædret af en hval, blev også udviklet af Pilen – og det gik lynhurtigt!

Vi savner Pilens sangstemme, hans kyndige motortjek, kokos-bowling på San Blas, Ækvatordåb, Captains Corner, hans knob – i alle afskygninger, hans ro – også når tingene brænder på, hans grundige, seriøse og fornuftige tilgang til problemløsning. Og hans 100% muskler!!!

Hasse Neve (27. Marts – 7. August 2015)

 

009AFM-16979

Hasse Neve

Straks da Hasse kom ombord sprang han ud i den nye Danish Blue mode: Bar overkrop og boxershorts. Oprindeligt var det skipper, som var trendsætter ombord med bar overkrop og boxershorts, men Hasse blev helt klart trendsættende i sine Bjørn Borg boxershorts med mærkelige figurer og mønstre. Efter at Hasse havde tillagt sig bådmoden, blev han af skipper straks udnævnt til førstestyrmand.

Hasses gode humør, store erfaring og evner som sejler har været en uvurderligt hjælp. Selv i de mest umulige situationer med kølen dybt begravet i bundslam midt om natten er Hasse mand for at finde løsninger, der virker.

Hasse har et frisk humør og lider af ”Kan ikke la vær” syndromet. Han elsker at makke i båd og kaster sig med iver over enhver opgave. Hasse er bådens kapsejler og holder løbende kurser i sejl- og rigtrim. Vi kommer til at savne Hasses Sejlerskole. Hasse er den gast, der har sejlet med os længst tid. 4,5 måned.

Vi savner Hasses ihærdighed og optimisme, hans gode ideer og utrættelige gåpåmod, hans tømrefærdigheder og flid, træning på fordækket i solopgang, under stjernerne og af og til med regnbue, hans grøntsagssuppe der til sidst udviklede sig til kartoffelmos, fisketurene; den enorme Marlin, langustini-aftener, mahi mahi i lange baner, harpun-hygge og meget mere.

Camilla Simonsen (5. – 11. Marts 2015)

 

207AFM-16765

Camilla Simonsen

Camilla var en af de mere spontane gaster. Hun skrev til Vibe, om vi havde plads, og en uge senere påmønstrede hun i Caribien. Camilla og Vibe kender hinanden fra de dage, hvor de slog deres folder på jurastudiet. Der er normalt gang i Camilla. Første gang jeg mødte hende var til en fest, hvor hun havde som erklæret mål at være vågen næste dag med tømmermænd, da hun skulle til familiefest.

Camilla behøvede dog ikke at drikke sig til kvalme på Danish Blue. Søsygen klarede det for hende. Camilla gav dog ikke op og klarede bravt den tid, hun var ombord.